Kære samarbejdspartner
Nu er tandklinikkerne så småt igang med at vende tilbage til hverdagen.
Men det er en ny hverdag. Med mere afstand, flere værnemidler og med opgaver der tager længere tid at udføre end vi har
været vant til.
På Bruuns Dental Laboratorium har vi igennem hele nedlukningen været i gang og leveret teknik og service til de af vores
kunder der har udført nødbehandlinger. Det har naturligvis ikke kunne holde os alle beskæftiget, men vi har valgt at prioritere
fastholdelsen af vores dygtige medarbejdere, fordi de hver især har en vigtig rolle i vores virksomhed.
- Og fordi det er vores håb og ønske, at vi vil kunne møde denne nye hverdag, med en virksomhed der ufortrødent kan køre
videre og fortsat servicere patienterne med gode behandlinger.
Krisen har på kort tid ændret hele vores fag med kraftige økonomiske konsekvenser, men det har også i nogle sammenhænge
fået os til at genoverveje mange ting.
De fleste har fået mere tid med familien og måske genfundet tankevækkende kvaliteter i det nærvær. Nogle genopdager glæden
ved sommeren i Danmark og andre oplever hvordan naboer kan være mere end et navn på et dørskilt.
Måske er det netop kvaliteten af ”det nære” vi lærer at sætte pris på lige nu.
Også professionelt.
Hos Bruuns Dental vil det altid være det nære samarbejde og den tætte dialog, der danner grundlaget for gode behandlinger og
den bedste rådgivning.
Vores mål er at bevare et stærkt dansk dentallaboratorium, hvor vi fortsætter med at investere i det bedste udstyr og beskæftige
de dygtigste medarbejdere for at sikre en kompetent og fleksibel bemanding. Vi vil kunne levere, servicere og rådgive omkring
alle slags protetik i en høj kvalitet til alle kunder, og vi vil naturligvis arbejde hele sommeren igennem – uden ferieafbrydelser.
Vores motto er stadig: Kun når vi gør os umage trives vi !
Det håber vi, at I vil fortsætte med at lade os efterleve, sammen med jer.
Med venlig hilsen
Renè & Co
Bruuns Dental Laboratorium